Latest News About - Denmark Official Sources

 
Show/hide duplicate news articles.
Filter by countryfromabout
<<10<12345678910>>>10
 
Show/hide duplicate news articles.
<<10<12345678910>>>10

Tools

Load latest edition

Wednesday, June 28, 2017

4:00:00 PM CEST

Subscribe
RSS | MAP

Language Selection

For any category/filter, users can choose:

  1. the language of the categorized news items (e.g. fr and de to display only those news items in French and German)
  2. the language of the user interface (e.g. it for Italian)

In Top Stories, the user can display the largest clusters of news items for one language only (e.g. en shows all clusters in English)

Country Selection

Users can choose:

  1. country mentioned in the news item (articles about a country)
  2. country in which the news item was published (articles from a country)

Languages Collapse menu...Expand menu...Open help...

Select your languages

ar
az
be
bg
bs
ca
cs
da
de
el
en
eo
es
et
fa
fi
fr
ga
ha
he
hi
hr
hu
hy
id
is
it
ja
ka
km
ko
ku
lb
lo
lt
lv
mk
ml
mt
nl
no
pap
pl
ps
pt
ro
ru
rw
se
si
sk
sl
sq
sr
sv
sw
ta
th
tr
uk
ur
vi
zh
all
Show additional languagesHide additional languages

Interface:

Quotes... Extracted quotes

Lone Thomsen siger: ”Kommunerne har tidligere haft mange forskellige tilgange til, hvordan rehabiliteringsforløb for ældre kan foregå. Derfor har vi i samarbejde med en række eksperter og kommuner udviklet en model for rehabiliteringsforløb. Den model er nu afprøvet i Slagelse og Syddjurs kommuner og evalueret af SFI. Vi kan se, at det har givet gode resultater” External link

sst Tuesday, June 27, 2017 4:55:00 PM CEST

Ellen Trane Nørby siger: - Regeringen igangsætter en gennemgang af styringen på sundhedsområdet. Det skal belyse, hvad der virker og ikke virker i den nuværende styring og komme med forslag til en bedre styring af sundhedsvæsenet fremadrettet. Det sker for at blive klogere på, hvordan man kan omstille styringen af sundhedsvæsnet, så der bliver øget fokus på sammenhængen i patientforløbene på tværs af sektorerne og større fokus på kvalitet og resultater. Styrringseftersynet sker i forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner tidligere på måneden, og indgår bl.a. i regeringens sammenhængsreform. ”Jeg har siden, jeg startede som minister sagt, at jeg er klar til se på en mere balanceret styring i sundhedsvæsenet med patienten i centrum. Styringen skal sikre kvalitet, patientsikkerhed og mest mulig sundhed for pengene – for patienternes skyld. Derfor er jeg glad for, at vi igangsætter dette styringseftersyn,” udtaler sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Arbejdet med styringseftersynet er forankret i et udvalg, der betjenes af et fælles sekretariat i Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet. Innovationsminister Sophie Løhde på linje med sin ministerkollega ser frem til arbejdet: ”Styringen af vores sundhedsvæsen skal ske på en måde, så vi sikrer, at patienterne får en effektiv behandling af høj kvalitet, samtidig med at vi også fremover får gavn af gevinsterne ved de teknologiske og behandlingsmæssige fremskidt, som løbende gøres på sundhedsområdet. Og derfor vil vi nu som led i Sammenhængsreformen lave en styringsgennemgang, som skal gøre os klogere på, hvordan vi kan sammensætte en model, som giver mere kvalitet og værdi for patienterne,” siger innovationsministeren. Grundigt arbejde, der følger op på kritik af styringen Med afsæt i tre delanalyser vil styringseftersynet bl.a. se på produktivitetskravet og den statslige aktivitetspulje. Og erfaringer fra de initiativer med fokus på kvalitet, som er startet i forbindelse med Det Nationale Kvalitetsprogram og nationale mål for bl.a. kvalitet, vil også blive inddraget i arbejdet. ”Arbejdet skal være grundigt. Sundhedsområdet er kompliceret, og vi ønsker med dette arbejde at have tid til at inddrage såvel medarbejderne, sundhedsfaglige organisationer, regionerne og patienterne, så vi kan sikre, at vi finder de rigtige løsninger. Produktivitetskravet er et vigtigt emne i arbejdet, og det skal undersøges, om det har utilsigtede effekter”, External link

sum Tuesday, June 27, 2017 11:45:00 AM CEST

Sophie Løhde siger: - Regeringen igangsætter en gennemgang af styringen på sundhedsområdet. Det skal belyse, hvad der virker og ikke virker i den nuværende styring og komme med forslag til en bedre styring af sundhedsvæsenet fremadrettet. Det sker for at blive klogere på, hvordan man kan omstille styringen af sundhedsvæsnet, så der bliver øget fokus på sammenhængen i patientforløbene på tværs af sektorerne og større fokus på kvalitet og resultater. Styrringseftersynet sker i forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner tidligere på måneden, og indgår bl.a. i regeringens sammenhængsreform. ”Jeg har siden, jeg startede som minister sagt, at jeg er klar til se på en mere balanceret styring i sundhedsvæsenet med patienten i centrum. Styringen skal sikre kvalitet, patientsikkerhed og mest mulig sundhed for pengene – for patienternes skyld. Derfor er jeg glad for, at vi igangsætter dette styringseftersyn,” udtaler sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Arbejdet med styringseftersynet er forankret i et udvalg, der betjenes af et fælles sekretariat i Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet. Innovationsminister Sophie Løhde på linje med sin ministerkollega ser frem til arbejdet: ”Styringen af vores sundhedsvæsen skal ske på en måde, så vi sikrer, at patienterne får en effektiv behandling af høj kvalitet, samtidig med at vi også fremover får gavn af gevinsterne ved de teknologiske og behandlingsmæssige fremskidt, som løbende gøres på sundhedsområdet. Og derfor vil vi nu som led i Sammenhængsreformen lave en styringsgennemgang, som skal gøre os klogere på, hvordan vi kan sammensætte en model, som giver mere kvalitet og værdi for patienterne,” siger innovationsministeren. Grundigt arbejde, der følger op på kritik af styringen Med afsæt i tre delanalyser vil styringseftersynet bl.a. se på produktivitetskravet og den statslige aktivitetspulje. Og erfaringer fra de initiativer med fokus på kvalitet, som er startet i forbindelse med Det Nationale Kvalitetsprogram og nationale mål for bl.a. kvalitet, vil også blive inddraget i arbejdet. ”Arbejdet skal være grundigt. Sundhedsområdet er kompliceret, og vi ønsker med dette arbejde at have tid til at inddrage såvel medarbejderne, sundhedsfaglige organisationer, regionerne og patienterne, så vi kan sikre, at vi finder de rigtige løsninger. Produktivitetskravet er et vigtigt emne i arbejdet, og det skal undersøges, om det har utilsigtede effekter”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Arbejdet vil involvere danske eksperter på området og relevante faglige organisationer. Danske Regioner inviteres med i arbejdet. I løbet af arbejdet vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby og minister for offentlig innovation Sophie Løhde besøge de fem regioner for at lytte til det sundhedsfaglige personale. ”Vi vil tage rundt til alle regioner for at lytte til blandt andre læger, sygeplejersker, patienter, ledere, lokalepolitikere og andre med kontakt til vores sundhedsvæsen for at høre, hvad de synes, der virker og ikke virker ved den nuværende styringsmodel. Og jeg ser frem til få input, som kan indgå i arbejdet med styringsgennemgangen”, External link

sum Tuesday, June 27, 2017 11:45:00 AM CEST

Sten Ethelberg siger: "Den nye metode er et kæmpe gennembrud, som har betydet, at vi har knækket listeria-koden i Danmark. Vi har fået meget mere viden om listeria-bakteriernes smitteveje, og det betyder, at vi er langt bedre klædt på til at opdage og stoppe listeria-udbrud i opløbet" External link

ssi Tuesday, June 27, 2017 9:46:00 AM CEST

Sten Ethelberg siger: "De er meget imponerede over bredden i vores opsporingsarbejde. At vi i Danmark er i stand til at indsamle så mange prøver fra listeriabakterier i både mennesker og fødevarer og sammenholde DNA-profilerne. Det ser man ikke i andre lande, og flere af mine europæiske kollegaer arbejder nu på at kopiere metoden" External link

ssi Tuesday, June 27, 2017 9:46:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): - Et rundbordsmøde med sundhedsminister Ellen Trane Nørby som vært er starten på den politiske proces, der skal udforme en national diabeteshandlingsplan til 65 mio. kr. Ministeren vil også besøge diabetesbehandlingssteder og rehabiliteringstilbud for at inddrage flest mulige erfaringer. Flere og flere danskere rammes af diabetes. Antallet af diabetestilfælde er fordoblet i de sidste 20 år, og derfor mente partierne bag den seneste satspuljeaftale, at det var nødvendigt at sikre det stigende antal diabetikere en god behandling i fremtiden og bedre mulighed for at håndtere deres sygdom. 65 mio. kr. er derfor fra 2017-2020 afsat af satspuljepartierne til en ny national diabeteshandlingsplan. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby sætter nu gang i den politiske proces, der skal udforme handlingsplanen mod den kroniske sygdom. Det sker med et rundbordsmøde i Sundheds- og Ældreministeriet. ”Jeg mødes med alle relevante aktører, så vi kan blive enige om den bedst mulige måde at løfte indsatsen over for de mange mennesker, der rammes af diabetes. Vi skal lytte til både eksperter, patienter og pårørende, hvis vi skal blive bedre til at opspore mennesker med sygdommen og sikre en endnu højere kvalitet i både behandling og omsorg over hele landet”, External link

sum Friday, June 23, 2017 12:20:00 PM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): - Et rundbordsmøde med sundhedsminister Ellen Trane Nørby som vært er starten på den politiske proces, der skal udforme en national diabeteshandlingsplan til 65 mio. kr. Ministeren vil også besøge diabetesbehandlingssteder og rehabiliteringstilbud for at inddrage flest mulige erfaringer. Flere og flere danskere rammes af diabetes. Antallet af diabetestilfælde er fordoblet i de sidste 20 år, og derfor mente partierne bag den seneste satspuljeaftale, at det var nødvendigt at sikre det stigende antal diabetikere en god behandling i fremtiden og bedre mulighed for at håndtere deres sygdom. 65 mio. kr. er derfor fra 2017-2020 afsat af satspuljepartierne til en ny national diabeteshandlingsplan. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby sætter nu gang i den politiske proces, der skal udforme handlingsplanen mod den kroniske sygdom. Det sker med et rundbordsmøde i Sundheds- og Ældreministeriet. ”Jeg mødes med alle relevante aktører, så vi kan blive enige om den bedst mulige måde at løfte indsatsen over for de mange mennesker, der rammes af diabetes. Vi skal lytte til både eksperter, patienter og pårørende, hvis vi skal blive bedre til at opspore mennesker med sygdommen og sikre en endnu højere kvalitet i både behandling og omsorg over hele landet”, siger Ellen Trane Nørby. Ud over rundbordsmødet vil sundhedsministeren i den kommende tid besøge relevante diabetesbehandlingssteder og rehabiliteringstilbud, bl.a. for at blive klogere på de forskelle i behandlingen af borgere med diabetes, som ses på tværs af kommuner og regioner, herunder i almen praksis. ”Når vi udformer en handlingsplan, er det vigtigt, at vi lytter til dem, der står med problemerne omkring indsatsen mod diabetes hver dag, enten som patient eller som sundhedspersonale. Det er dem, der ved, hvor skoen trykker, og derfor er deres input om udfordringer og løsninger så vigtige, ikke mindst når det handler om at sikre en ensartet kvalitet i hele landet”, External link

sum Friday, June 23, 2017 12:20:00 PM CEST

Bent Hansen siger: - Det går bedre: Flere overlever kræft, færre får infektioner på sygehusene, og flere patienter er tilfredse og føler sig inddraget i behandlingen. Det viser den første årlige status på de nationale mål for sundhedsvæsenet. Eksemplerne er bare nogle af de 19 positive udviklinger på 28 målbare områder, der nu er kortlagt i den første årlige statusrapport på de nationale mål for sundhedsvæsenet. Rapporten gør status for de otte overordnede nationale kvalitetsmål, som Danske Regioner, KL og Sundheds- og Ældreministeriet for godt et år siden enedes om at holde snor i og offentliggøre. For hver af de nationale mål er der udvalgt en række indikatorer, f.eks. hjertedødelighed, forebyggelige indlæggelser for ældre og kræftoverlevelse, som konkretiserer de overordnede mål. (PDF) Rapporten viser, at på de eksakte data, der ligger til grund for opgørelsen, er scoren fremgang på 2/3 af målepunkterne. Desuden viser de konkrete cases i rapporten, at de nationale mål bruges i den daglige ledelse og flere steder er blevet lokalt forankret helt ude på sygehusafdelinger og i de kommunale tilbud. ”Det er ganske godt gået. På kort tid har regionerne taget de nationale mål til sig og gjort dem til et redskab til at styrke kvaliteten til gavn for patienterne. Lokalt bliver tallene brugt til målrettet at forbedre forholdene fx på de enkelte sygehusafdelinger. De får simpelthen et udgangspunkt for at lære af andres erfaringer. Og det er dén kurs, vi fortsat stræber efter at følge, External link

sum Friday, June 23, 2017 10:20:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Bent Hansen): - Det går bedre: Flere overlever kræft, færre får infektioner på sygehusene, og flere patienter er tilfredse og føler sig inddraget i behandlingen. Det viser den første årlige status på de nationale mål for sundhedsvæsenet. Eksemplerne er bare nogle af de 19 positive udviklinger på 28 målbare områder, der nu er kortlagt i den første årlige statusrapport på de nationale mål for sundhedsvæsenet. Rapporten gør status for de otte overordnede nationale kvalitetsmål, som Danske Regioner, KL og Sundheds- og Ældreministeriet for godt et år siden enedes om at holde snor i og offentliggøre. For hver af de nationale mål er der udvalgt en række indikatorer, f.eks. hjertedødelighed, forebyggelige indlæggelser for ældre og kræftoverlevelse, som konkretiserer de overordnede mål. (PDF) Rapporten viser, at på de eksakte data, der ligger til grund for opgørelsen, er scoren fremgang på 2/3 af målepunkterne. Desuden viser de konkrete cases i rapporten, at de nationale mål bruges i den daglige ledelse og flere steder er blevet lokalt forankret helt ude på sygehusafdelinger og i de kommunale tilbud. ”Det er ganske godt gået. På kort tid har regionerne taget de nationale mål til sig og gjort dem til et redskab til at styrke kvaliteten til gavn for patienterne. Lokalt bliver tallene brugt til målrettet at forbedre forholdene fx på de enkelte sygehusafdelinger. De får simpelthen et udgangspunkt for at lære af andres erfaringer. Og det er dén kurs, vi fortsat stræber efter at følge, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner. ”Jeg er glad på patienternes vegne. Vi ser fremskridt på hovedparten af de nationale mål. Fremskridt, som selvfølgelig også skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, som regeringen tager på sundhedsområdet. Nu kan alle, uanset om man er kræftpatient eller diabetiker, på en enkel måde se, at kvaliteten i sundhedsvæsenet på kun et enkelt år har flyttet sig i den rigtige retning. Og vi er kommet væk fra bevidstløst at registrere tal, men i stedet forankre indsatsen lokalt i den enkelte afdeling eller kommune”, External link

sum Friday, June 23, 2017 10:20:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Thyra Frank): - Danmark skal være et mere demensvenligt samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan leve et trygt og værdigt liv. Sundhedsstyrelsen slår nu en pulje op til at etablere 12-15 regionale rådgivnings- og aktivitetscentre. Pårørende til mennesker med demens bruger mange timer på at passe og pleje deres familiemedlemmer, og det kan være hårdt for både helbred og psyke. Derfor skal der ifølge den nationale demenshandlingsplan 2025 være flere rådgivnings- og aktivitetscentre rundt om i landet med åbne tilbud til både demensramte og deres pårørende. Her skal de kunne møde ligesindede i trygge rammer og få hjælp og rådgivning, især i den tidlige fase af sygdommen, hvor familien skal vænne sig til et liv og en hverdag med demens. Nu slår Sundhedsstyrelsen en pulje op på 35,5 mio. kr., så en eller flere kommuner i samarbejde med enten regioner eller frivillige kan søge om midler til at etablere 12-15 regionale rådgivnings- og aktivitetscentre. ”En demensdiagnose er en livsomvæltende hændelse både for mennesket der rammes af sygdommen og for de pårørende, som står med en kæmpe opgave, der kan fylde hele ens verden. Jeg har selv besøgt Kallerupvej i Odense, der har været et af de rådgivnings- og aktivitetscentre, der har tjent som inspiration til dette initiativ. Her så jeg, hvor meget det betyder for både de demensramte og deres pårørende, at de hurtigt og uden aftale kan møde andre i samme situation og få støtte og rådgivning. At vi nu får etableret endnu flere steder som Kallerupvej vil komme rigtig mange familier til gavn”, siger ældreminister Thyra Frank. ”Behovet for hjælp og rådgivning til pårørende og mennesker med demens er stort. Og vi skal have fokus på, at hjælpen ikke må blive et geografisk lotteri, hvor du får god støtte i én del af landet og mindre god støtte i en anden del. Tilbuddene skal være på samme høje niveau for alle. Derfor er det vigtigt, at vi får spredt rådgivningen ud på flere centre tættere på borgerne”, External link

sum Thursday, June 22, 2017 5:19:00 PM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): - Dansk donorblod skal også fremover testes med to forskellige metoder, som giver den bedste patientsikkerhed. Den såkaldte NAT-test, der er den hurtigste og mest følsomme metode til at opdage HIV og hepatitis B og C, skal fortsætte. Det har sundhedsminister Ellen Trane Nørby besluttet efter økonomiaftalen med Danske Regioner. Staten fortsætter dermed med at betale regionerne for at NAT-teste donorblod, der anvendes i Danmark efter den 1. juli, hvor finansieringen ellers skulle ophøre. ”Regionerne har oplyst, at de kan udføre NAT-testen for bare ti mio. kr. om året. Til den pris er der en bedre sammenhæng mellem omkostning og så den patientsikkerhedsgevinst som testen giver. Og derfor har vi besluttet at fastholde en obligatorisk NAT-screening af alt donorblod.”, External link

sum Thursday, June 22, 2017 11:17:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): - Dansk donorblod skal også fremover testes med to forskellige metoder, som giver den bedste patientsikkerhed. Den såkaldte NAT-test, der er den hurtigste og mest følsomme metode til at opdage HIV og hepatitis B og C, skal fortsætte. Det har sundhedsminister Ellen Trane Nørby besluttet efter økonomiaftalen med Danske Regioner. Staten fortsætter dermed med at betale regionerne for at NAT-teste donorblod, der anvendes i Danmark efter den 1. juli, hvor finansieringen ellers skulle ophøre. ”Regionerne har oplyst, at de kan udføre NAT-testen for bare ti mio. kr. om året. Til den pris er der en bedre sammenhæng mellem omkostning og så den patientsikkerhedsgevinst som testen giver. Og derfor har vi besluttet at fastholde en obligatorisk NAT-screening af alt donorblod.”, siger Ellen Trane Nørby. NAT-testen blev indført i 2009 som en ekstra sikkerhedstest i forbindelse med screening af donorblod. Men der er aldrig fundet tilfælde af af HIV med metoden, som ikke kunne være fundet med den traditionelle test. Derfor besluttede regeringen I forbindelse med finanslovsaftalen 2017 at erstatte NAT-testen med en anden sikkerhedstest – den såkaldte anti HBc-test - for at opnå en besparelse på ca. 300 mio. kr. over 10 år. ”Lande som Sverige, Norge og Island NAT-tester ikke donorblod. Men NAT-testen er den mest følsomme test, der findes, og når det viser sig at koste så lidt at fortsætte med den mest avancerede teknologi, så skal vi gøre det. Jeg er sikker på, at det vil skabe en større tryghed for de patienter, der skal modtage donorblod, at de ved, at vi bruger de bedst tænkelige metoder til at screene blodet”, External link

sum Thursday, June 22, 2017 11:17:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger: - I de kommende år fordobles antallet af mennesker med type 2 diabetes, og der kommer op mod 40 procent flere med KOL. Det viser den første fremskrivning af udviklingen i de to kroniske sygdomme. Det stiller store krav til sundhedsvæsenet om forebyggelse og sammenhæng, External link

sum Wednesday, June 21, 2017 10:26:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): - I de kommende år fordobles antallet af mennesker med type 2 diabetes, og der kommer op mod 40 procent flere med KOL. Det viser den første fremskrivning af udviklingen i de to kroniske sygdomme. Det stiller store krav til sundhedsvæsenet om forebyggelse og sammenhæng, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Der kommer flere og flere ældre i samfundet, bl.a. fordi store generationer i de kommende år vil være blandt de ældste i vores samfund. Samtidig ser vi også, at antallet af overvægtige stiger. Det betyder, at der frem til 2030 kan forventes en stor stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme som lungesygdommen KOL og type 2-diabetes. Antallet af borgere med type 2 diabetes vil næsten fordobles, fra omkring 220.000 til 430.000, mens antallet af KOL-tilfælde skønnes at stige med 30-40 pct. til ca. 250.000 patienter. Det viser den første fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) af de to kroniske sygdomme. For sundhedsminister Ellen Trane Nørby er udviklingen et kraftigt signal til sundhedsvæsenet: ”Tallene giver os et bud på, hvor mange borgere med KOL og type2-diabetes, vi kan forvente i fremtiden og dermed også den stigende udfordring for sundhedsvæsenet, hvis den historiske udvikling i sygdomsforekomsten får lov at fortsætte. Mange kronikere, der har behov for hjælp og støtte fra sygehuset, kommunen eller den praktiserende læge, oplever desværre ofte, at indsatserne fra de forskellige kræfter ikke er koordineret godt nok. Det skal ændres. Vi skal også have større fokus på forebyggelse, især over for rygning og overvægt, for at reducere antallet af syge”, External link

sum Wednesday, June 21, 2017 10:26:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): - I de kommende år fordobles antallet af mennesker med type 2 diabetes, og der kommer op mod 40 procent flere med KOL. Det viser den første fremskrivning af udviklingen i de to kroniske sygdomme. Det stiller store krav til sundhedsvæsenet om forebyggelse og sammenhæng, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Der kommer flere og flere ældre i samfundet, bl.a. fordi store generationer i de kommende år vil være blandt de ældste i vores samfund. Samtidig ser vi også, at antallet af overvægtige stiger. Det betyder, at der frem til 2030 kan forventes en stor stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme som lungesygdommen KOL og type 2-diabetes. Antallet af borgere med type 2 diabetes vil næsten fordobles, fra omkring 220.000 til 430.000, mens antallet af KOL-tilfælde skønnes at stige med 30-40 pct. til ca. 250.000 patienter. Det viser den første fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) af de to kroniske sygdomme. For sundhedsminister Ellen Trane Nørby er udviklingen et kraftigt signal til sundhedsvæsenet: ”Tallene giver os et bud på, hvor mange borgere med KOL og type2-diabetes, vi kan forvente i fremtiden og dermed også den stigende udfordring for sundhedsvæsenet, hvis den historiske udvikling i sygdomsforekomsten får lov at fortsætte. Mange kronikere, der har behov for hjælp og støtte fra sygehuset, kommunen eller den praktiserende læge, oplever desværre ofte, at indsatserne fra de forskellige kræfter ikke er koordineret godt nok. Det skal ændres. Vi skal også have større fokus på forebyggelse, især over for rygning og overvægt, for at reducere antallet af syge”, siger Ellen Trane Nørby. (PDF) Det er Sundheds- og Ældreministeriet, der har bedt SIF om at fremskrive udviklingen i de to meget udbredte kroniske sygdomme. Udviklingen i antallet af borgere med KOL skyldes næsten udelukkende flere ældre borgere, mens antallet af borgere med type 2 diabetes, der ofte er forbundet med svær overvægt, vil stige som følge af flere ældre og stigende sygdomsforekomst i de fleste aldersgrupper. Rapporten viser også, at der vil ske en stor stigning i antallet af besøg hos praktiserende læge og kontakter til sygehusene, som følge af udviklingen i antallet af kronikere. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby glæder sig derfor over, at der er gang i flere initiativer for at komme stigningen i antallet af kronikere i møde. ”Vi har i satspuljekredsen vedtaget en ny national diabeteshandlingsplan til 65 mio. kr., og vi er også i gang med at fremme en mere effektiv behandling, hvor borgerne selv kan blive bedre til at mestre deres egen sygdom. Det gælder fx forløbsplaner og aktiv patientstøtte. Anbefalingerne fra Udvalget om det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen skal også være med til at adresse udfordringen”, External link

sum Wednesday, June 21, 2017 10:26:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger: ”Med Personlig Medicin kan vi gøre behandlingen af den enkelte patient mere målrettet. Vi kender det allerede fra nogle kræftsygdomme, hvor genteknologien betyder, at man kan sikre den rette behandling første gang med færre bivirkninger. Og håbet er, at det også kan komme mennesker med de store folkesygdomme som gigt og diabetes til gavn fremover. Lægerne skal blive skarpere på de dybereliggende årsager til sygdomme som f.eks. de genetiske mutationer. Udviklingen stiller samtidig vigtige etiske spørgsmål. Hvad ønsker vi hver især at vide om vores eventuelle fremtidige sygdomme? Derfor er det glædeligt, at der nu afsættes midler til netop at dykke ned i det område. Med den nationale strategi samarbejder vi om behandling, forskning, viden og investeringer, og vi har et stærkt fokus på inddragelse af borgerne og patienterne” External link

sum Monday, June 19, 2017 10:55:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): – Ellen Trane Nørby tager i dag til Luxembourg for bl.a. at tale Danmarks sag som værtsby for Det Europæiske Lægemiddelagentur. I dag mødes alle EUs sundhedsministre til møde i Luxembourg. På dagsordenen er bl.a. indsatsen mod fedme blandt børn og mere frivilligt samarbejde mellem de europæiske sundhedssystemer. Men den danske sundhedsminister har også en anden årsag til at flyve sydpå. Under sundhedsministermødet vil Ellen Trane Nørby mødes bilateralt med EU's kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed og repræsentanter fra Frankrig, Irland og Kroatien for at promovere det danske kandidatur til at huse Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, når Storbritannien træder ud af EU. Ministeren vil under sine møder fremføre København som en optimal værtsby for EMA, og igen fremhæve den stærke danske tradition for at værne om patientsikkerhed, et betydningsfuldt forskningsmiljø og en stabil og innovativ lægemiddelindustri. ”Det spidser til nu med at få udbredt de mange gode argumenter for at gøre Danmark til værtsnation for EMA. Andre lande byder sig stadig til, og løbet er endnu åbent, men vi har mange stærke kort på hånden. Vi kan sikre, at EMA før-, under- og efter en flytning til København vil være i stand til at betjene både EU’s borgere og virksomheder fra hele verden fra dag ét”, External link

sum Friday, June 16, 2017 9:34:00 AM CEST

Søren Brostrøm siger: ”Emnet er vigtigt for os at debattere, for vi oplever patienter, der bliver stigmatiseret og kommer i klemme i systemet. Vi vil gerne inspirere til en debat om, hvorvidt vi skal tænke vores sundhedssystem helt anderledes i fremtiden og for eksempel organisere det tværfaglige samarbejde på nye måder. Vi håber på at kunne få nogle nye input og ny inspiration til, hvordan vi fremadrettet kan favne patienterne på nye måder. ” External link

sst Wednesday, June 14, 2017 10:14:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): – Sundhedsminister Ellen Trane Nørby meddeler nu, at Danmark opretter en speciallægeuddannelse i akutmedicin. Et af målene med den nye uddannelse er at sikre, at patienterne får en mere ensartet behandling på landets akutmodtagelser. Også Sundhedsstyrelsen anbefaler et nyt lægeligt speciale. Ministeren besøger i dag flere akutmodtagelser i Jylland. På mange sygehuses akutmodtagelser har man svært ved at rekruttere det nødvendige antal speciallæger, der kan tilse de patienter, der kommer ind med en akut opstået sygdom eller skade. Mange speciallæger vil hellere arbejde på den afdeling, der har netop deres speciale på indgangsdøren. Derfor skal det danske sundhedsvæsen have et lægeligt speciale i akutmedicin, altså en generalist, der kan håndtere de fleste typer af akutte patienter selv, eller sende dem korrekt videre på sygehuset, hvis det er nødvendigt. ”Hvis patienterne i fremtiden møder speciallæger i akutmedicin, der har viden om de fleste typer af akutte skader og symptomer, og kan sende folk hurtigt videre til de rette specialister, vil det give en tryggere og mere ensartet behandling på landets akutmodtagelser. De kan også tage højde for, hvis du fejler flere ting på en gang. Derfor synes jeg, at vi skal gå i gang med at uddanne speciallæger i akutmedicin så snart som muligt”, External link

sum Monday, June 12, 2017 7:40:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): – Sundhedsminister Ellen Trane Nørby meddeler nu, at Danmark opretter en speciallægeuddannelse i akutmedicin. Et af målene med den nye uddannelse er at sikre, at patienterne får en mere ensartet behandling på landets akutmodtagelser. Også Sundhedsstyrelsen anbefaler et nyt lægeligt speciale. Ministeren besøger i dag flere akutmodtagelser i Jylland. På mange sygehuses akutmodtagelser har man svært ved at rekruttere det nødvendige antal speciallæger, der kan tilse de patienter, der kommer ind med en akut opstået sygdom eller skade. Mange speciallæger vil hellere arbejde på den afdeling, der har netop deres speciale på indgangsdøren. Derfor skal det danske sundhedsvæsen have et lægeligt speciale i akutmedicin, altså en generalist, der kan håndtere de fleste typer af akutte patienter selv, eller sende dem korrekt videre på sygehuset, hvis det er nødvendigt. ”Hvis patienterne i fremtiden møder speciallæger i akutmedicin, der har viden om de fleste typer af akutte skader og symptomer, og kan sende folk hurtigt videre til de rette specialister, vil det give en tryggere og mere ensartet behandling på landets akutmodtagelser. De kan også tage højde for, hvis du fejler flere ting på en gang. Derfor synes jeg, at vi skal gå i gang med at uddanne speciallæger i akutmedicin så snart som muligt”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Sundhedsministeren opretter det nye speciale på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Akutmodtagelser er krumtappen i ny struktur De fælles akutmodtagelser (FAM) på landets 21 akutsygehuse er en vigtig del af den igangværende omlægning af sundhedsvæsenet, hvor akutte og specialiserede funktioner samles på færre og større enheder for at styrke rutine og kvalitet, og sikre at man som det første bliver mødt af en erfaren speciallæge. Den omstrukturering understøttes af byggeriet af nye sygehuse for mere end 47 mia. kr. Men flere akutsygehuse har haft vanskeligt ved at indfri ambitionen om, at akutte patienter skal tilses af en speciallæge på alle tidspunkter af døgnet. Derfor har det længe været et ønske, at det skulle undersøges, om der skulle oprettes et speciale i akutmedicin. Og Sundhedsstyrelsen har netop afleveret en anbefaling til sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som også vender tommelfingeren opad. ”Nu opretter vi akutmedicin som speciale for at give FAM’erne et ekstra boost. Med specialet styrker vi akutlægernes kompetencer, så den akutte patient oplever endnu bedre sammenhæng og kvalitet i indsatsen døgnet rundt og i hele landet. Det skal også være med til at sikre, at så mange patienter som muligt bliver udredt og færdigbehandlet i akutmodtagelsen uden behov for en længere indlæggelse eller at blive kastebold mellem flere forskellige afdelinger”, External link

sum Monday, June 12, 2017 7:40:00 AM CEST

Ellen Trane Nørby siger: – I ca. 80 procent af tilfældene overholdes udredningsretten for patienter, der henvises til et sygehus for at blive undersøgt for en fysisk sygdom. Det viser nye monitoreringstal. Sundhedsministeren opfordrer regionerne til at arbejde ihærdigt for at hæve tallet. 1. oktober 2016 fik alle patienter ret til, uanset om de lider af en fysisk eller psykisk sygdom, at blive undersøgt på et privathospital, hvis det offentlige ikke har kapacitet til at finde ud af, hvad de fejler inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Nu foreligger anden omgang monitoreringstal, siden den nye udredningsret blev indført. Tallene for 1. kvartal 2017 viser, at for de fysiske sygdomme overholdes udredningsretten for ca. 80 procent af patientforløbene. For de psykiske sygdomme er tallet ca. 92 procent i voksenpsykiatrien og ca. 90 procent i børne- og ungdomspsykiatrien. ”Tallene er positive, men rummer også mulighed for forbedringer. Vi har lovet patienterne, at hvis de bliver henvist til undersøgelser på sygehusene, så får de hurtigt svar på, hvad de fejler. Derfor er det min forventning, at regionerne tager udredningsretten alvorligt og arbejder ihærdigt for at hæve tallene”, External link

sum Friday, June 9, 2017 12:31:00 PM CEST

Ellen Trane Nørby siger (about Ellen Trane Nørby): – I ca. 80 procent af tilfældene overholdes udredningsretten for patienter, der henvises til et sygehus for at blive undersøgt for en fysisk sygdom. Det viser nye monitoreringstal. Sundhedsministeren opfordrer regionerne til at arbejde ihærdigt for at hæve tallet. 1. oktober 2016 fik alle patienter ret til, uanset om de lider af en fysisk eller psykisk sygdom, at blive undersøgt på et privathospital, hvis det offentlige ikke har kapacitet til at finde ud af, hvad de fejler inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Nu foreligger anden omgang monitoreringstal, siden den nye udredningsret blev indført. Tallene for 1. kvartal 2017 viser, at for de fysiske sygdomme overholdes udredningsretten for ca. 80 procent af patientforløbene. For de psykiske sygdomme er tallet ca. 92 procent i voksenpsykiatrien og ca. 90 procent i børne- og ungdomspsykiatrien. ”Tallene er positive, men rummer også mulighed for forbedringer. Vi har lovet patienterne, at hvis de bliver henvist til undersøgelser på sygehusene, så får de hurtigt svar på, hvad de fejler. Derfor er det min forventning, at regionerne tager udredningsretten alvorligt og arbejder ihærdigt for at hæve tallene”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Da de nye patientrettigheder for udredning og behandling trådte i kraft, blev der samtidig indført en mere retvisende monitoreringsmodel. Den tager højde for, at der er patienter, som selv vælger at forlænge deres udredningsforløb, der dermed ikke kan afsluttes inden for 30 dage. Hvis patienterne selv ønsker at vente længere, eksempelvis fordi de skal på ferie eller ikke vil udredes på et bestemt sygehus i regionen, er udredningsretten stadig overholdt, men så skal patienten have udleveret en plan for, hvordan udredningen så skal foregå. Ny model stadig under indfasning De nye monitoreringstal viser, at der er store udsving mellem regionernes overholdelse af udredningsretten. Eksempelvis udredes ca. 99 procent af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland til tiden, mens det for Region Nordjylland kun er ca. 72 procent. De nye tal skal dog tages med et vist forbehold, fordi opgørelsesmetoden stadig er under indfasning. Derfor giver monitoreringen endnu ikke et fuldendt billede af, hvordan udredningsretten overholdes. (PDF). ”Jeg har forståelse for, at implementering tager tid. Men det skal altså ende med, at alle patienter får et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er lægefagligt muligt. Det handler bl.a. om bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden og mere kapacitet ude i regionerne, som Folketinget faktisk har sat flere penge af til”, External link

sum Friday, June 9, 2017 12:31:00 PM CEST

Ellen Trane Nørby siger: - Det skal alle kommuner i 2025 kunne svare ja til. Derfor har Ellen Trane Nørby og Thyra Frank sendt et brev til landets kommunalbestyrelser med opfordring til at blive demensvenlige. Mange kommunalbestyrelser har allerede vedtaget demensstrategier og formuleret politikker, der skal gøre det mere trygt og rart for mennesker med demens at færdes og bo i kommunen. Men alle 98 kommuner skal med på vognen. Derfor brevet. ”Vi sender et brev ud til alle kommunerne for at minde dem om visionerne i demenshandlingsplanen, som vi lancerede sidste år. Det er ment som et kærligt skub. Alle kommuner vil jo gerne være demensvenlige. Vi har afsat 470 mio., men det er kommunerne, der spiller en helt afgørende rolle, når pengene skal ud og gøre gavn for mennesker med demens og deres pårørende”, siger ældreminister Thyra Frank. I dag har omkring 35.000 danskere over 65 år fået en demensdiagnose, men det anslås, at det samlede antal mennesker, der lever med demens, er mere end dobbelt så højt. Det tal vil stige i takt med at befolkningen bliver ældre. Derfor har regeringen sammen med satspuljepartierne opstillet tre klare mål for den fremtidige demensindsats: Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner. Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 pct. skal have en specifik diagnose. Endelig skal pleje- og behandlingsindsatsen forbedres så forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens bliver nedbragt med 50 pct. frem mod år 2025. “Der skal sættes ind mange steder. Demens er en sygdom, som rammer den enkelte hårdt, men som også stiller store krav til familien og det omgivende samfund. Derfor skal kommunerne både lade sig inspirere af hinanden og af demenshandlingsplanen, som består af 23 konkrete initiativer”, External link

sum Friday, June 9, 2017 11:01:00 AM CEST

Thyra Frank siger (about Thyra Frank): – Ældreminister Thyra Frank går nu ind i sagen, hvor fødevaremyndighederne har fjernet katte fra et plejehjem i Nykøbing Mors. Fødevaremyndighederne bør dispensere så kattene kan komme tilbage og være til glæde for de ældre, lyder det fra ministeren. ”Jeg synes fødevaremyndighederne skal se på den her sag en gang til, for der må da kunne findes en konstruktiv løsning Det her er et eksempel på en historie, hvor myndighederne tager deres paragraffer lidt for alvorligt i stedet for at kigge på borgernes bedste”, External link

sum Wednesday, June 7, 2017 3:21:00 PM CEST

Jesper Larsen siger: ”Vores resultater viser, at der har været en stigning i antallet af milde infektioner både hos landmænd og hos personer, der bor i det omgivende samfund. Den pågældende spredning til den generelle befolkning er alvorlig, da bakterien her kan smitte ældre og immunsvækkede mennesker, der har en forhøjet risiko for at udvikle alvorlige infektioner. Det er netop hos sådanne personer, vi har set de fleste blodforgiftninger og efterfølgende dødsfald” External link

ssi Wednesday, June 7, 2017 3:10:00 PM CEST

Jesper Larsen siger: ”Vores resultater tyder på, at den stigende forekomst af livstruende infektioner hos landmænd og i den generelle befolkning hænger sammen med den fortsatte spredning af husdyr-MRSA blandt danske svinebesætninger” External link

ssi Wednesday, June 7, 2017 3:10:00 PM CEST

Most associated names

Daily number of articles in this category

Trend data not available for this selection.

Most active sources for this category