Latest News About - Artificial Tissues Adverse Effects

 
Show/hide duplicate news articles.
Filter by countryfromabout
<<10<12345678910>>>10
 
Show/hide duplicate news articles.
<<10<12345678910>>>10

Tools

Load latest edition

Tuesday, February 20, 2018

10:52:00 AM CET

Subscribe
RSS | MAP

Language Selection

For any category/filter, users can choose:

  1. the language of the categorized news items (e.g. fr and de to display only those news items in French and German)
  2. the language of the user interface (e.g. it for Italian)

In Top Stories, the user can display the largest clusters of news items for one language only (e.g. en shows all clusters in English)

Country Selection

Users can choose:

  1. country mentioned in the news item (articles about a country)
  2. country in which the news item was published (articles from a country)

Languages Collapse menu...Expand menu...Open help...

Select your languages

ar
az
be
bg
bs
ca
cs
da
de
el
en
eo
es
et
fa
fi
fr
ga
ha
he
hi
hr
hu
hy
id
is
it
ja
ka
km
ko
ku
lb
lo
lt
lv
mk
ml
mt
nl
no
pap
pl
ps
pt
ro
ru
rw
se
si
sk
sl
sq
sr
sv
sw
ta
th
tr
uk
ur
vi
zh
all
Show additional languagesHide additional languages

Interface:

Quotes... Extracted quotes

Carlos Rodriguez told (about Anthony Borges): “None of us knew what to do. So [Anthony] took the initiative to just save his other classmates,” External link

miamiherald Tuesday, February 20, 2018 6:04:00 AM CET

Royer Borges told: “He just called me and says, ‘Dad, somebody shot me in the back and my leg, too,” External link

miamiherald Tuesday, February 20, 2018 6:04:00 AM CET

Heather Stangoe said: “He was in a parlous condition and required multi-organ support in intensive care,” “On admission, he was drowsy and showed signs of respiratory distress” External link

kentonline Tuesday, February 20, 2018 4:55:00 AM CET

Mr Smith said: "He will spend the rest of his life staring at the consequences of his conduct," External link

kentonline Tuesday, February 20, 2018 4:55:00 AM CET

Heather Stangoe said: “A paediatrician and another doctor concluded that his injuries were not accidental,” External link

kentonline Tuesday, February 20, 2018 4:55:00 AM CET

Jody Simpson replied: “Isn’t a mother’s principal job to keep her baby safe? You didn’t keep your baby safe, did you?” External link

kentonline Tuesday, February 20, 2018 4:55:00 AM CET

Mr Smith said: "He has a long history of heroin addiction, not violent crime," External link

kentonline Tuesday, February 20, 2018 4:55:00 AM CET

Martin Moore said: "We can all have our own social media account, but when [local papers] are depleted or in some cases simply don't exist, people lose a communal voice. They feel angry, not listened to and more likely to believe malicious rumour," External link

bbc Tuesday, February 20, 2018 4:39:00 AM CET

Martin Moore says: "If there had been reporters consistently on the ground who could elevate residents' voices then it's hard to think that the authorities wouldn't have reacted in some way more constructively than they did. As a consequence they went unheard," External link

bbc Tuesday, February 20, 2018 4:39:00 AM CET

Megan Lucero said: "People are innovating the way they tell stories, we are innovating the way we consume it. "It rests on how we see journalism- do we see it as a service or do we think it needs to thrive alone as a business? That is a decision we have to make as a society" External link

bbc Tuesday, February 20, 2018 4:39:00 AM CET

Susan Whittier says: “A lot of people aren’t washing their hands, and they’re at a restaurant and money is going back and forth,” External link

sunnewsonline Tuesday, February 20, 2018 3:20:00 AM CET

Philip Statman said (about Tony Smith): "It is an aggravating feature that there was prolonged suffering in relation to baby Tony prior to him being taken to the GP. " External link

nzherald Tuesday, February 20, 2018 1:20:00 AM CET

Heather Stangoe said: "The period he was not treated was far longer than the eight hours that they say they were aware that he needed help or assistance," "When one bears in mind his age of just 41 days, what might be seen as a relatively short time for an adult is considerably more serious in an infant" External link

nzherald Tuesday, February 20, 2018 1:20:00 AM CET

Heather Stangoe added: "One or both of them had caused multiple fractures to this newborn baby and they must have realised he needed medical care," External link

nzherald Tuesday, February 20, 2018 1:20:00 AM CET

Deborah Lipstadt said: “You’re getting the rewriting of history in the extreme,” External link

WashingtonPost Tuesday, February 20, 2018 12:09:00 AM CET

Deborah Lipstadt said: “I don’t blame it all on Trump,” “But what Trump has done is given a green light, a dog whistle to those who would rewrite history, who would use that history as a tool” External link

WashingtonPost Tuesday, February 20, 2018 12:09:00 AM CET

Adam Michnik said: “The idea of the bill was not anti-Semitic in and of itself. They wanted to show their electorate that Poland has risen from its knees, and won’t be humiliated,” External link

WashingtonPost Tuesday, February 20, 2018 12:09:00 AM CET

Liangbing Hu dijo: “Encontramos una solución promisoria en la búsqueda de materiales sostenibles y de alto rendimiento” External link

emisorasunidas Monday, February 19, 2018 6:13:00 PM CET

Sondre Moen siger: – Moens gennemsnitsfart da han løb over stregen i 2.05.48. Med det resultat og et løb på 12 sekunder under timen på den halve distance i oktober har Sondre Moen katapulteret sig op i en meget snæver kreds af langdistanceløbere med lys hud, der uden at blive til grin tør ventilere drømme om medaljer ved de helt store mesterskaber. »Italieneren Stefano Baldini tog guld ved OL i Athen i 2004. Hans personlige rekord var halvandet minut svagere end min. Hvis jeg er akklimatiseret, rammer samme form som i Fukuoka, bruger hovedet rigtigt og undgår dumheder, er det muligt at kæmpe om medaljer. At kæmpe om guld i Tokyo«, siger han. Dagen før vores morgentur indledte jeg mit interview med at bede den i Danmark totalt ukendte løber om at forklare danskerne, hvem Sondre Nordstad Moen er. Hvilket bestemt ikke falder ham let. Han nævner, at der er mange i Sverige, der kender hans navn. Så forsøger han: »De sidste to-tre år har Sondre Moen kun fokuseret på løb. For at blive den bedst mulige løber. Jeg er ikke så glad for at beskrive mig selv. Men ordene er vel målbevidst, dedikeret og tålmodig«. Jeg kontaktede Moen i begyndelsen af december efter nogle ugers forundring over, hvorfor pokker en kridhvid nordmand lige pludselig bed skeer med de hårdeste hunde fra Kenya, Ethiopien og Uganda. Hans kvindelige italienske agent svarede ja med tilføjelsen, at det er væltet ind med forespørgsler, der fik nej. Derfor har vi bænket os i skyggen uden for løberhotellet, der i dagtimerne rummer sit eget stille virvar af diskussioner mellem agenter, topatleter, trænere, fysioterapeuter og havebeens fra alverdens løbebaner. Sondre Moen viser sig hurtigt at være alt andet end den knudemand, jeg lidt havde gættet på at møde efter læsning af flere interview med fokus på, at han virkelig ikke har lyst til at øge sin sponsorværdi ved at lægge daglige billeder af sig selv ud til følgerne på Instagram og Facebook. Han foretrækker at lade benene tale og takkede derfor også venligt nej, da det norsk-svenske talkshow Skavlan kontaktede ham over julen. En oplagt mulighed for bred publicity i jagten på en storsponsor. Men det passede ikke. Sondre Moen skulle til Kenya og i gang med en ny sæson. Løbende udråb af protest. Men her har han altså sagt ja til Politiken, og Sondre Moen viser sig at være imødekommende af natur, så snart den første is af generthed er brudt. Han har løb på hjernen som alle andre, der tilbagelægger mellem 200 og 240 kilometer om ugen iført løbesko. Men han viser sig efter få sætninger at indeholde refleksioner, der rækker videre end de resultatlister, træningsmetodikker og fysiologisk erfaringsopsamling, der er hans liv. Paradoksalt nok virker det norske løbeikon i en række spørgsmål til at være et løbende udråbstegn af protest mod norsk jantelov, norsk konkurrencementalitet, norsk prioritering af atletikkens bedste udøvere og norsk hospitalsvæsen. På sin vej mod toppen har Sondre Moen kasseret de muligheder, der er for at bo og træne i et skandinavisk velfærdssamfund som det norske. Da han i 2012 var ramt af en skade, der truede hans karriere, valgte han en finsk stjernekirurg til sin operation. Olympiatoppen, den norske pendant til Team Danmark, har han intet pænt at sige om: »I de sidste to, tre, fire år har jeg givet lidt op over for Olympiatoppen. Jeg har erkendt, at de ikke vil bidrage. De modarbejdede mig nærmest før OL«. Han har i årevis undret sig over, at der stort set ingen penge var at hente for langdistanceløbere med stort potentiale, mens udøvere af nationalsporten langrend får i pose og sæk. Eller i hvert fald penge, så de ifølge Moen »faktisk kunne leve et normalt liv«. I sommer udtalte Moen, at han levede »under den norske fattigdomsgrænse«: »2014 og 2015 klarede jeg mig for 1.000-1.100 (godt 7.500 kr., red.) euro om måneden. Til husleje, mad, kollektiv trafik og kort til et træningscenter. Utroligt, hvor meget du kan skære af budget, hvis du vil satse mest muligt på løb«. Sondre Moen er ikke i tvivl om, at det er sværere at bane sig vej til verdenstoppen i maraton end vinteridrætter som langrend og skiskydning, hvor udstyr og smøreteknik spiller en afgørende rolle. »Jo mindre udstyr du behøver for at udøve en idræt, jo højere er niveauet. Hver gang du har brug for avancerede ting, er der færre, der kan være med. Til maraton har du kun brug for et par løbesko«, External link

politiken Sunday, February 18, 2018 7:25:00 AM CET

Sondre Moen siger: – Moens gennemsnitsfart da han løb over stregen i 2.05.48. Med det resultat og et løb på 12 sekunder under timen på den halve distance i oktober har Sondre Moen katapulteret sig op i en meget snæver kreds af langdistanceløbere med lys hud, der uden at blive til grin tør ventilere drømme om medaljer ved de helt store mesterskaber. »Italieneren Stefano Baldini tog guld ved OL i Athen i 2004. Hans personlige rekord var halvandet minut svagere end min. Hvis jeg er akklimatiseret, rammer samme form som i Fukuoka, bruger hovedet rigtigt og undgår dumheder, er det muligt at kæmpe om medaljer. At kæmpe om guld i Tokyo«, siger han. Dagen før vores morgentur indledte jeg mit interview med at bede den i Danmark totalt ukendte løber om at forklare danskerne, hvem Sondre Nordstad Moen er. Hvilket bestemt ikke falder ham let. Han nævner, at der er mange i Sverige, der kender hans navn. Så forsøger han: »De sidste to-tre år har Sondre Moen kun fokuseret på løb. For at blive den bedst mulige løber. Jeg er ikke så glad for at beskrive mig selv. Men ordene er vel målbevidst, dedikeret og tålmodig«. Jeg kontaktede Moen i begyndelsen af december efter nogle ugers forundring over, hvorfor pokker en kridhvid nordmand lige pludselig bed skeer med de hårdeste hunde fra Kenya, Ethiopien og Uganda. Hans kvindelige italienske agent svarede ja med tilføjelsen, at det er væltet ind med forespørgsler, der fik nej. Derfor har vi bænket os i skyggen uden for løberhotellet, der i dagtimerne rummer sit eget stille virvar af diskussioner mellem agenter, topatleter, trænere, fysioterapeuter og havebeens fra alverdens løbebaner. Sondre Moen viser sig hurtigt at være alt andet end den knudemand, jeg lidt havde gættet på at møde efter læsning af flere interview med fokus på, at han virkelig ikke har lyst til at øge sin sponsorværdi ved at lægge daglige billeder af sig selv ud til følgerne på Instagram og Facebook. Han foretrækker at lade benene tale og takkede derfor også venligt nej, da det norsk-svenske talkshow Skavlan kontaktede ham over julen. En oplagt mulighed for bred publicity i jagten på en storsponsor. Men det passede ikke. Sondre Moen skulle til Kenya og i gang med en ny sæson. Løbende udråb af protest. Men her har han altså sagt ja til Politiken, og Sondre Moen viser sig at være imødekommende af natur, så snart den første is af generthed er brudt. Han har løb på hjernen som alle andre, der tilbagelægger mellem 200 og 240 kilometer om ugen iført løbesko. Men han viser sig efter få sætninger at indeholde refleksioner, der rækker videre end de resultatlister, træningsmetodikker og fysiologisk erfaringsopsamling, der er hans liv. Paradoksalt nok virker det norske løbeikon i en række spørgsmål til at være et løbende udråbstegn af protest mod norsk jantelov, norsk konkurrencementalitet, norsk prioritering af atletikkens bedste udøvere og norsk hospitalsvæsen. På sin vej mod toppen har Sondre Moen kasseret de muligheder, der er for at bo og træne i et skandinavisk velfærdssamfund som det norske. Da han i 2012 var ramt af en skade, der truede hans karriere, valgte han en finsk stjernekirurg til sin operation. Olympiatoppen, den norske pendant til Team Danmark, har han intet pænt at sige om: »I de sidste to, tre, fire år har jeg givet lidt op over for Olympiatoppen. Jeg har erkendt, at de ikke vil bidrage. De modarbejdede mig nærmest før OL«. Han har i årevis undret sig over, at der stort set ingen penge var at hente for langdistanceløbere med stort potentiale, mens udøvere af nationalsporten langrend får i pose og sæk. Eller i hvert fald penge, så de ifølge Moen »faktisk kunne leve et normalt liv«. I sommer udtalte Moen, at han levede »under den norske fattigdomsgrænse«: »2014 og 2015 klarede jeg mig for 1.000-1.100 (godt 7.500 kr., red.) euro om måneden. Til husleje, mad, kollektiv trafik og kort til et træningscenter. Utroligt, hvor meget du kan skære af budget, hvis du vil satse mest muligt på løb«. Sondre Moen er ikke i tvivl om, at det er sværere at bane sig vej til verdenstoppen i maraton end vinteridrætter som langrend og skiskydning, hvor udstyr og smøreteknik spiller en afgørende rolle. »Jo mindre udstyr du behøver for at udøve en idræt, jo højere er niveauet. Hver gang du har brug for avancerede ting, er der færre, der kan være med. Til maraton har du kun brug for et par løbesko«, siger Sondre Moen. Netop løbesko er her i det nordlige Kenya et værktøj til økonomisk og personlig frigørelse for tusinder af drenge og piger, hvoraf mange fra den talentfulde Kalenjin-stamme i årtier har valfartet til St. Patrick's High School i Iten for at gøre folk som Wilson Kipketer kunsten efter og udnytte et exceptionelt løbetalent som en vej ud af fattigdom. Løbere i hundredvis. Ved en tankstation i Iten møder i hundredvis af unge løbere flere gange om ugen op ved daggry for at løbe om kap. De bor i små running camps, hvor man for få kenyanske shillings kan få husly, simpel kost og mulighed for at prøve kræfter med de bedste. Sondre Moen er i en anden kategori. Under de tunge intervalløb sørger hans italienske træner, Renato Canova, for, at han bliver matchet med de bedste. Konkurrencemiljøet blandt folk, der satser hele butikken på at nå stjernerne, er nordmandens hovedbegrundelse for at vælge Kenya til og Norge fra. »I Oslo er der ikke et miljø, som skaber positiv energi for en person som mig. I Norge dominerer janteloven. Du skal ikke være bedre end nogen anden. Jeg kender ingen i Oslo, som ønsker at blive bedst i verden på maraton. Derfor er jeg nødt til at tage herned. For at hente inspiration og motivation til at nå det, jeg ønsker«, External link

politiken Sunday, February 18, 2018 7:25:00 AM CET

Sondre Moen siger: – Moens gennemsnitsfart da han løb over stregen i 2.05.48. Med det resultat og et løb på 12 sekunder under timen på den halve distance i oktober har Sondre Moen katapulteret sig op i en meget snæver kreds af langdistanceløbere med lys hud, der uden at blive til grin tør ventilere drømme om medaljer ved de helt store mesterskaber. »Italieneren Stefano Baldini tog guld ved OL i Athen i 2004. Hans personlige rekord var halvandet minut svagere end min. Hvis jeg er akklimatiseret, rammer samme form som i Fukuoka, bruger hovedet rigtigt og undgår dumheder, er det muligt at kæmpe om medaljer. At kæmpe om guld i Tokyo«, siger han. Dagen før vores morgentur indledte jeg mit interview med at bede den i Danmark totalt ukendte løber om at forklare danskerne, hvem Sondre Nordstad Moen er. Hvilket bestemt ikke falder ham let. Han nævner, at der er mange i Sverige, der kender hans navn. Så forsøger han: »De sidste to-tre år har Sondre Moen kun fokuseret på løb. For at blive den bedst mulige løber. Jeg er ikke så glad for at beskrive mig selv. Men ordene er vel målbevidst, dedikeret og tålmodig«. Jeg kontaktede Moen i begyndelsen af december efter nogle ugers forundring over, hvorfor pokker en kridhvid nordmand lige pludselig bed skeer med de hårdeste hunde fra Kenya, Ethiopien og Uganda. Hans kvindelige italienske agent svarede ja med tilføjelsen, at det er væltet ind med forespørgsler, der fik nej. Derfor har vi bænket os i skyggen uden for løberhotellet, der i dagtimerne rummer sit eget stille virvar af diskussioner mellem agenter, topatleter, trænere, fysioterapeuter og havebeens fra alverdens løbebaner. Sondre Moen viser sig hurtigt at være alt andet end den knudemand, jeg lidt havde gættet på at møde efter læsning af flere interview med fokus på, at han virkelig ikke har lyst til at øge sin sponsorværdi ved at lægge daglige billeder af sig selv ud til følgerne på Instagram og Facebook. Han foretrækker at lade benene tale og takkede derfor også venligt nej, da det norsk-svenske talkshow Skavlan kontaktede ham over julen. En oplagt mulighed for bred publicity i jagten på en storsponsor. Men det passede ikke. Sondre Moen skulle til Kenya og i gang med en ny sæson. Løbende udråb af protest. Men her har han altså sagt ja til Politiken, og Sondre Moen viser sig at være imødekommende af natur, så snart den første is af generthed er brudt. Han har løb på hjernen som alle andre, der tilbagelægger mellem 200 og 240 kilometer om ugen iført løbesko. Men han viser sig efter få sætninger at indeholde refleksioner, der rækker videre end de resultatlister, træningsmetodikker og fysiologisk erfaringsopsamling, der er hans liv. Paradoksalt nok virker det norske løbeikon i en række spørgsmål til at være et løbende udråbstegn af protest mod norsk jantelov, norsk konkurrencementalitet, norsk prioritering af atletikkens bedste udøvere og norsk hospitalsvæsen. På sin vej mod toppen har Sondre Moen kasseret de muligheder, der er for at bo og træne i et skandinavisk velfærdssamfund som det norske. Da han i 2012 var ramt af en skade, der truede hans karriere, valgte han en finsk stjernekirurg til sin operation. Olympiatoppen, den norske pendant til Team Danmark, har han intet pænt at sige om: »I de sidste to, tre, fire år har jeg givet lidt op over for Olympiatoppen. Jeg har erkendt, at de ikke vil bidrage. De modarbejdede mig nærmest før OL«. Han har i årevis undret sig over, at der stort set ingen penge var at hente for langdistanceløbere med stort potentiale, mens udøvere af nationalsporten langrend får i pose og sæk. Eller i hvert fald penge, så de ifølge Moen »faktisk kunne leve et normalt liv«. I sommer udtalte Moen, at han levede »under den norske fattigdomsgrænse«: »2014 og 2015 klarede jeg mig for 1.000-1.100 (godt 7.500 kr., red.) euro om måneden. Til husleje, mad, kollektiv trafik og kort til et træningscenter. Utroligt, hvor meget du kan skære af budget, hvis du vil satse mest muligt på løb«. Sondre Moen er ikke i tvivl om, at det er sværere at bane sig vej til verdenstoppen i maraton end vinteridrætter som langrend og skiskydning, hvor udstyr og smøreteknik spiller en afgørende rolle. »Jo mindre udstyr du behøver for at udøve en idræt, jo højere er niveauet. Hver gang du har brug for avancerede ting, er der færre, der kan være med. Til maraton har du kun brug for et par løbesko«, siger Sondre Moen. Netop løbesko er her i det nordlige Kenya et værktøj til økonomisk og personlig frigørelse for tusinder af drenge og piger, hvoraf mange fra den talentfulde Kalenjin-stamme i årtier har valfartet til St. Patrick's High School i Iten for at gøre folk som Wilson Kipketer kunsten efter og udnytte et exceptionelt løbetalent som en vej ud af fattigdom. Løbere i hundredvis. Ved en tankstation i Iten møder i hundredvis af unge løbere flere gange om ugen op ved daggry for at løbe om kap. De bor i små running camps, hvor man for få kenyanske shillings kan få husly, simpel kost og mulighed for at prøve kræfter med de bedste. Sondre Moen er i en anden kategori. Under de tunge intervalløb sørger hans italienske træner, Renato Canova, for, at han bliver matchet med de bedste. Konkurrencemiljøet blandt folk, der satser hele butikken på at nå stjernerne, er nordmandens hovedbegrundelse for at vælge Kenya til og Norge fra. »I Oslo er der ikke et miljø, som skaber positiv energi for en person som mig. I Norge dominerer janteloven. Du skal ikke være bedre end nogen anden. Jeg kender ingen i Oslo, som ønsker at blive bedst i verden på maraton. Derfor er jeg nødt til at tage herned. For at hente inspiration og motivation til at nå det, jeg ønsker«, siger Sondre Moen. Hvor eliteløb rimer på personlige afsavn i et nordisk middelklassesammenhæng repræsenterer det personlig frigørelse i Kenya: »Som løber i Kenya er der intet, du forsager. De er fattige og har så lidt. Men de har en anden motivation. Som langdistanceløber i Norge forsager man noget, som er trygt, stabilt, traditionelt«. Sondre Moen trækker lidt på det, da jeg spørger, om han kan betragtes som en glad mand i sit ensformige liv. »Akkurat nu er jeg ikke helt der, hvor jeg føler, jeg skulle have været med træningen. Det har ikke fungeret så godt, som jeg havde håbet i de sidste uger«. Han ved heller ikke, om efterårets gevaldige ryk opad ranglisterne har gjort ham til et lykkeligere menneske. »Løb er på en måde en kontinuerlig proces. Man sætter ikke en streg, men tænker fremad. Det er klart, at jeg er vældig glad for tiden, og det kan godt være, at det ikke er sivet helt ind. Men hvis jeg skal holde kursen, kan jeg ikke gå og tænke på 2017 og 2.05«, siger Moen. Han føler sig overbevist om, at han med den rigtige træning og optimale betingelser kan hente nok et par minutter og ramme en tid på den rigtige side af 2.04. Og uanset hvad erklærer han sig nærmest lykkelig over at beskæftige sig med det eneste, han har lyst til. Uden at være tvunget til at passe et deltidsjob i Oslo for at få råd til dagen og vejen. »Man er nødt til at forfølge sin drøm og gøre, hvad man har lyst til. Jeg synes, der er alt for mange, som bare indretter sig på et helt almindeligt liv med job, familie, hus og stramme daglige tidskrav. En idrætskarriere er meget kort, typisk ti til femten år. De allerfleste jeg kender, som har dyrket idræt, har sagt, at de ærgrer sig over, at de ikke afsatte mere tid til at forfølge drømmen«. Men det kan også virke noget ensporet? »Men er et almindeligt liv med familie ikke det? Du står op klokken syv, tager på arbejde klokken otte, gør de samme ting på jobbet som i går, tager hjem klokken fire, bringer dine børn til fodboldtræning, laver mad, ser måske tv og går i seng. Et almindeligt liv er også meget af det samme«, External link

politiken Sunday, February 18, 2018 7:25:00 AM CET

Renato Canova siger: – Moens gennemsnitsfart da han løb over stregen i 2.05.48. Med det resultat og et løb på 12 sekunder under timen på den halve distance i oktober har Sondre Moen katapulteret sig op i en meget snæver kreds af langdistanceløbere med lys hud, der uden at blive til grin tør ventilere drømme om medaljer ved de helt store mesterskaber. »Italieneren Stefano Baldini tog guld ved OL i Athen i 2004. Hans personlige rekord var halvandet minut svagere end min. Hvis jeg er akklimatiseret, rammer samme form som i Fukuoka, bruger hovedet rigtigt og undgår dumheder, er det muligt at kæmpe om medaljer. At kæmpe om guld i Tokyo«, siger han. Dagen før vores morgentur indledte jeg mit interview med at bede den i Danmark totalt ukendte løber om at forklare danskerne, hvem Sondre Nordstad Moen er. Hvilket bestemt ikke falder ham let. Han nævner, at der er mange i Sverige, der kender hans navn. Så forsøger han: »De sidste to-tre år har Sondre Moen kun fokuseret på løb. For at blive den bedst mulige løber. Jeg er ikke så glad for at beskrive mig selv. Men ordene er vel målbevidst, dedikeret og tålmodig«. Jeg kontaktede Moen i begyndelsen af december efter nogle ugers forundring over, hvorfor pokker en kridhvid nordmand lige pludselig bed skeer med de hårdeste hunde fra Kenya, Ethiopien og Uganda. Hans kvindelige italienske agent svarede ja med tilføjelsen, at det er væltet ind med forespørgsler, der fik nej. Derfor har vi bænket os i skyggen uden for løberhotellet, der i dagtimerne rummer sit eget stille virvar af diskussioner mellem agenter, topatleter, trænere, fysioterapeuter og havebeens fra alverdens løbebaner. Sondre Moen viser sig hurtigt at være alt andet end den knudemand, jeg lidt havde gættet på at møde efter læsning af flere interview med fokus på, at han virkelig ikke har lyst til at øge sin sponsorværdi ved at lægge daglige billeder af sig selv ud til følgerne på Instagram og Facebook. Han foretrækker at lade benene tale og takkede derfor også venligt nej, da det norsk-svenske talkshow Skavlan kontaktede ham over julen. En oplagt mulighed for bred publicity i jagten på en storsponsor. Men det passede ikke. Sondre Moen skulle til Kenya og i gang med en ny sæson. Løbende udråb af protest. Men her har han altså sagt ja til Politiken, og Sondre Moen viser sig at være imødekommende af natur, så snart den første is af generthed er brudt. Han har løb på hjernen som alle andre, der tilbagelægger mellem 200 og 240 kilometer om ugen iført løbesko. Men han viser sig efter få sætninger at indeholde refleksioner, der rækker videre end de resultatlister, træningsmetodikker og fysiologisk erfaringsopsamling, der er hans liv. Paradoksalt nok virker det norske løbeikon i en række spørgsmål til at være et løbende udråbstegn af protest mod norsk jantelov, norsk konkurrencementalitet, norsk prioritering af atletikkens bedste udøvere og norsk hospitalsvæsen. På sin vej mod toppen har Sondre Moen kasseret de muligheder, der er for at bo og træne i et skandinavisk velfærdssamfund som det norske. Da han i 2012 var ramt af en skade, der truede hans karriere, valgte han en finsk stjernekirurg til sin operation. Olympiatoppen, den norske pendant til Team Danmark, har han intet pænt at sige om: »I de sidste to, tre, fire år har jeg givet lidt op over for Olympiatoppen. Jeg har erkendt, at de ikke vil bidrage. De modarbejdede mig nærmest før OL«. Han har i årevis undret sig over, at der stort set ingen penge var at hente for langdistanceløbere med stort potentiale, mens udøvere af nationalsporten langrend får i pose og sæk. Eller i hvert fald penge, så de ifølge Moen »faktisk kunne leve et normalt liv«. I sommer udtalte Moen, at han levede »under den norske fattigdomsgrænse«: »2014 og 2015 klarede jeg mig for 1.000-1.100 (godt 7.500 kr., red.) euro om måneden. Til husleje, mad, kollektiv trafik og kort til et træningscenter. Utroligt, hvor meget du kan skære af budget, hvis du vil satse mest muligt på løb«. Sondre Moen er ikke i tvivl om, at det er sværere at bane sig vej til verdenstoppen i maraton end vinteridrætter som langrend og skiskydning, hvor udstyr og smøreteknik spiller en afgørende rolle. »Jo mindre udstyr du behøver for at udøve en idræt, jo højere er niveauet. Hver gang du har brug for avancerede ting, er der færre, der kan være med. Til maraton har du kun brug for et par løbesko«, siger Sondre Moen. Netop løbesko er her i det nordlige Kenya et værktøj til økonomisk og personlig frigørelse for tusinder af drenge og piger, hvoraf mange fra den talentfulde Kalenjin-stamme i årtier har valfartet til St. Patrick's High School i Iten for at gøre folk som Wilson Kipketer kunsten efter og udnytte et exceptionelt løbetalent som en vej ud af fattigdom. Løbere i hundredvis. Ved en tankstation i Iten møder i hundredvis af unge løbere flere gange om ugen op ved daggry for at løbe om kap. De bor i små running camps, hvor man for få kenyanske shillings kan få husly, simpel kost og mulighed for at prøve kræfter med de bedste. Sondre Moen er i en anden kategori. Under de tunge intervalløb sørger hans italienske træner, Renato Canova, for, at han bliver matchet med de bedste. Konkurrencemiljøet blandt folk, der satser hele butikken på at nå stjernerne, er nordmandens hovedbegrundelse for at vælge Kenya til og Norge fra. »I Oslo er der ikke et miljø, som skaber positiv energi for en person som mig. I Norge dominerer janteloven. Du skal ikke være bedre end nogen anden. Jeg kender ingen i Oslo, som ønsker at blive bedst i verden på maraton. Derfor er jeg nødt til at tage herned. For at hente inspiration og motivation til at nå det, jeg ønsker«, siger Sondre Moen. Hvor eliteløb rimer på personlige afsavn i et nordisk middelklassesammenhæng repræsenterer det personlig frigørelse i Kenya: »Som løber i Kenya er der intet, du forsager. De er fattige og har så lidt. Men de har en anden motivation. Som langdistanceløber i Norge forsager man noget, som er trygt, stabilt, traditionelt«. Sondre Moen trækker lidt på det, da jeg spørger, om han kan betragtes som en glad mand i sit ensformige liv. »Akkurat nu er jeg ikke helt der, hvor jeg føler, jeg skulle have været med træningen. Det har ikke fungeret så godt, som jeg havde håbet i de sidste uger«. Han ved heller ikke, om efterårets gevaldige ryk opad ranglisterne har gjort ham til et lykkeligere menneske. »Løb er på en måde en kontinuerlig proces. Man sætter ikke en streg, men tænker fremad. Det er klart, at jeg er vældig glad for tiden, og det kan godt være, at det ikke er sivet helt ind. Men hvis jeg skal holde kursen, kan jeg ikke gå og tænke på 2017 og 2.05«, siger Moen. Han føler sig overbevist om, at han med den rigtige træning og optimale betingelser kan hente nok et par minutter og ramme en tid på den rigtige side af 2.04. Og uanset hvad erklærer han sig nærmest lykkelig over at beskæftige sig med det eneste, han har lyst til. Uden at være tvunget til at passe et deltidsjob i Oslo for at få råd til dagen og vejen. »Man er nødt til at forfølge sin drøm og gøre, hvad man har lyst til. Jeg synes, der er alt for mange, som bare indretter sig på et helt almindeligt liv med job, familie, hus og stramme daglige tidskrav. En idrætskarriere er meget kort, typisk ti til femten år. De allerfleste jeg kender, som har dyrket idræt, har sagt, at de ærgrer sig over, at de ikke afsatte mere tid til at forfølge drømmen«. Men det kan også virke noget ensporet? »Men er et almindeligt liv med familie ikke det? Du står op klokken syv, tager på arbejde klokken otte, gør de samme ting på jobbet som i går, tager hjem klokken fire, bringer dine børn til fodboldtræning, laver mad, ser måske tv og går i seng. Et almindeligt liv er også meget af det samme«, siger Sondre Moen, der undrer sig over, at ikke er flere løbere med ambitioner gør som ham selv. Sammen med schweizeren Julien Wanders og de newzealandske tvillinger Zane og Jake Robertson er Sondre Moen undtagelser, der bekræfter reglen om, at vestlige løbere nøjes med at rejse herned på kortvarige træningsophold for at tvinge kroppen til at producere flere røde blodceller. »Hvis man bare er i højden i to-tre uger, bliver effekten relativt kort. Er du der i længere perioder, eller lever du konstant i højden, ændrer du forskellige parametre i kroppen. Der er ingen beviser for, at højdetræningen fungerer. Men praksis er som regel det bedste svar på, om noget fungerer. Og det fungerer jo«. Dopingrygter. Hans syv minutters fremgang på maraton fra 2015 til 2017 og forbedringen med to et halvt minut på den halve distance sidste år har fået adskillige stemmer i det internationale atletikmiljø til at stille spørgsmål ved, om Sondre Moens karriere har fungeret så eksplosivt, at ulovlige præstationsfremmende midler er en del af forklaringen. Sondre Moen valgte at reagere med imødekommende venlighed, da den franske sportsavis L'Équipe før jul ventilerede tesen med udgangspunkt i en spørgende forundring hos den franske løbetræner Jean-Claude Vollmer. »Tak for en interessant artikel. Det er vigtigt, at jeg får mulighed for at fortælle om mine fremskridt over de sidste to år«, skrev Moen på Twitter – direkte henvendt til L’Équipes journalist. På løbesitet letsrun.com har Moens træner anlagt en mere aggressiv tone i forhold til dopingspekulationerne: »Selvfølgelig er der nu nogle skeptiske idioter, som ser doping som hovedforklaringen på hans fremgang. Alle, der kender Moens og min position, ved udmærket, at han aldrig har brugt nogen form for kunstige hjælpemidler. Det er imod vores principper«. Med elitesportens historik forstår Sondre Moen godt den udbredte mistanke om snyd. Men han har intet mod at kigge mig dybt i øjnene, mens han svarer »nej« til spørgsmålet, om han er dopet. Hvad er så forklaringen bag fremgangen? »Ti år med træning«. Og mere specifikt de syv minutter på maraton og de to et halvt på halvmaraton? »Mere specifik træning. Flere døgn i højden. Mere træning med kenyanere, som har været bedre end mig, har gjort, at jeg mentalt har måttet ændre mig. Hvis jeg skal blive bedre, er jeg nødt til at være hernede. Fordi er du bedst i Norge, er det ikke givet, at du når meget længere end nationalt niveau«. Hvad tænker du om folk, der bruger ulovlige midler? »At den første du snyder, er dig selv. Man lyver for sig selv«. Om konkurrenter har snydt sig til æren, interesserer ham meget lidt. Han nøjes med at konstatere, at der er mange kulturelle tilgange til dopingproblematikken og at »det at lyve er en del af det at komme videre« i mange kulturer: »Hvis du kommer fra Sibirien i Rusland, er fattig og har mulighed for at løbe dig til 30.000 euro om året, vil mange være villige til at løbe den risiko«. Har du i den forstand har forståelse for det menneskelige valg, der kan træffes? »Ja, tag Kenya. Hvad har de at tabe på at blive taget i doping? Ingenting«. Netop med kenyansk atletik har der været historier om lemfældig dopingkontrol? »Ja, men her er det meget tabubelagt. Men man kan sige, at hvor der er penge, er der snyd«. Energieffektive afrikanere. Doping eller ej – forskere har i årtier diskuteret forklaringsmodeller på den østafrikanske løbedominans. Tynde lægge, lange lårbensknogler, opvækst i højden og en enkel kost med kød, bønner, ubehandlet mælk, majs og hovedkål er på skift blevet fremdraget. Sondre Moen kender kenyanske løbere bedre end de fleste og abonnerer ikke på teorier om overlegen genetik. »De vokser op med en sparsom tilgang til mad, som gør, at kroppen ikke bliver færdigudvokset. De er meget små. Mange har krop som en 12-13 årig fra Danmark. De er 1.70 meter høje, vejer 48-50 kilo og har en beskeden muskulatur, som gør, at der er meget lidt vægt at flytte på. Deres kostvaner gør kroppen dygtig til at udnytte den beskedne tilførsel af næring, den får. Det gør den mere energieffektiv på lange distancer«. Altså en slags fysiologisk funktion af en fattig opvækst? »Ja, men det handler også om motivation. Du kan være god i skolen, men så rækker skolepengene ikke. Dit alternativ til at arbejde på dine forældres gård er at prøve at træne dig op, løbe penge hjem og få dig en tur til Europa«. Det daglige samvær med disse mennesker gør, at Sondre Moen ikke har spekuleret ret meget over sin nyvundne status som verdens hurtigste hvide mand. Det er tre årtier siden, folk som walisiske Steve Jones og portugisiske Carlos Lopes slog verdensrekorder. Sondre Moens nuværende maratontid ville end ikke placere ham i top 50 på listen over tidernes bedste kenyanske løbere. Verdensrekorden på 2.02.57 tilhører kenyaneren Dennis Kimetto. En anden kenyaner, Eliud Kipchoge, har løbet 2.00.25 i et ikke-godkendt rekordforsøg. »De tider giver et andet perspektiv. Selv om Kipchoges Breaking Two -forsøg ikke er godkendt, tænker jeg stadig, at det er muligt at løbe under to timer. I den forstand er min tid seks minutter langsommere end det«. Din tid er noget helt almindeligt? »Jeg tænker, at seks minutter er meget. Rigtig meget«. Ikke desto mindre mener både Sondre Moen, hans træner og kenyanske løbsautoriteter, at han i de store mesterskaber vil have mulighed for at true de allerbedste, fordi han træner mere systematisk og langsigtet end mange afrikanere, der ofte forsøger at slå hurtig mønt af karrieren ved at overlæsse sæsonerne med maratonløb i jagten på start- og præmiepenge. Sondre Moens 2018-sæson har VM i halvmaraton i Valencia i april som første større mål. I juni vil Bislett Games i Oslo danne ramme om et attentatforsøg på Are Nakkims norske rekord på 10.000 meter. I august følger EM, hvor Moen enten løber 10.000 meter eller maraton. »Jeg er stadig kun 27 år. Rekorden på 10.000 meter på bane er noget, som jeg på en måde bare har lyst til at slå. Der er ikke så mange penge at hente der, men jeg tænker, at rekorden tilhører mig. Det er samtidig noget, som kan gøre mig endnu hurtigere på maraton. Da jeg startede med Renato Canova som træner, havde jeg sluppet tempotræningen lidt. Udholdenhed har jeg hele tiden prioriteret, men i 2015 og 2016 prioriterede jeg forkert og mistede fart«. »Helvedesdage« 73-årige Renato Canova har i en omfattende trænerkarriere stået bag en lang række internationale topnavne. Hans træningsfilosofi handler om at lægge masser af lange træningsture med høj intensitet ind i træningsprogrammerne. Alenlange træningsture i adstadigt et kilometertempo på 4.30 minutter tror han ikke på. Længere såkaldte restitutionsløb foregår sjældent i langsommere tempo end 3.50 per kilometer. I specialtræningsperioder frem mod sæsonens største konkurrencer er der i ugerne forud bloktræningspas med, hvad man kan kalde ’helvedesdage’ med hård træning både morgen og aften. Et eksempel på et tungt træningspas med intervalløb i konkurrencefart er Sondre Moens morgentræning 11. november: Først fem kilometers opvarmning på 18.15. Dernæst to gange 3.000 meter på bane på 9.00 og 8.55 minutter. Så tre 2.000 meter-intervaller på mellem 5.53 og 5.55. Dernæst fem 1.000 meter-løb på mellem 2.57 og 2.59. Til sidst seks gange 500 meter på mellem 1.25 og 1.27. Aftentræningen samme dag var 10 kilometers restitutionsløb på 38 minutter. Sondre Moens 2018-sæson har til formål om at gøre hans krop i stand til at øge kilometertiden med et par sekunder eller tre og på den måde bygge bro til en maratontid i omegnen af 2.04. Renato Canova fremhæver Moens mentale egenskaber som bedst i verden. »Fysiologisk er han et stort talent, men der er mange, der er bedre end ham. Motivation er det, der gør ham anderledes. Sidste år havde Sondre aldrig en fridag. Hans kontinuitet er ekstrem, han er meget præcis med sin træning, noterer alting ned og adskiller sig på den måde fuldstændig fra de mere instinktive afrikanere«, External link

politiken Sunday, February 18, 2018 7:25:00 AM CET

Michael Greger explica: "Teria de comer uma dúzia de bananas por dia só para obter a quantidade mínima recomendada [4.700 mg/dia] " External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Carlos Aguiar explica: "que retarda a absorção dos alimentos e minimiza os picos de calorias" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Carlos Aguiar explica: "Este momento da história criou a necessidade de sermos produtivos e a alimentação passou a ter de ser mais rápida e, consequentemente, pior" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger indica: "Comer um florete de brócolos antes de fumar um maço de Marlboro não elimina por completo os efeitos cancerígenos do cigarro, (…) mas pode ajudar a prevenir mais danos" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger explica: "Como as invisuais não vêem a luz do dia, nunca deixam de segregar melatonina para a corrente sanguínea" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Jose Reis diz: "Não há dúvida de que os compostos minerais dos legumes verdes contrariam a aderência das bactérias, inaladas ou presentes no organismo" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger diz: "Nas semanas depois das maratonas, os corredores comunicam um aumento que se situa entre o dobro e o sêxtuplo de infecções do aparelho respiratório superior" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger diz: "A dieta mediterrânea, rica em leguminosas, fruta e frutos secos (…), tem sido associada a um declínio cognitivo mais lento e a menor risco de desenvolver Alzheimer" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Sarah Brewer explica: "um nível de glicose persistentemente alto ataca o revestimento dos vasos sanguíneos lesando todo o corpo" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger acrescenta: "Os vegetarianos poderão queimar mais calorias mesmo enquanto dormem" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger explica: "Teria de comer uma dúzia de bananas por dia só para obter a quantidade mínima recomendada [4.700 mg/dia] " External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Carlos Aguiar explica: "que retarda a absorção dos alimentos e minimiza os picos de calorias" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Carlos Aguiar explica: "Este momento da história criou a necessidade de sermos produtivos e a alimentação passou a ter de ser mais rápida e, consequentemente, pior" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger indica: "Comer um florete de brócolos antes de fumar um maço de Marlboro não elimina por completo os efeitos cancerígenos do cigarro, () mas pode ajudar a prevenir mais danos" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger explica: "Como as invisuais não vêem a luz do dia, nunca deixam de segregar melatonina para a corrente sanguínea" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Jose Reis diz: "Não há dúvida de que os compostos minerais dos legumes verdes contrariam a aderência das bactérias, inaladas ou presentes no organismo" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger diz: "Nas semanas depois das maratonas, os corredores comunicam um aumento que se situa entre o dobro e o sêxtuplo de infecções do aparelho respiratório superior" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger diz: "A dieta mediterrânea, rica em leguminosas, fruta e frutos secos (), tem sido associada a um declínio cognitivo mais lento e a menor risco de desenvolver Alzheimer" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Sarah Brewer explica: "um nível de glicose persistentemente alto ataca o revestimento dos vasos sanguíneos lesando todo o corpo" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Michael Greger acrescenta: "Os vegetarianos poderão queimar mais calorias mesmo enquanto dormem" External link

sabado Saturday, February 17, 2018 12:14:00 PM CET

Hao Yan disse: “Essa tecnologia é uma estratégia que pode ser usada para muitos tipos de câncer, já que todos os vasos sanguíneos sólidos de alimentação de tumores são essencialmente os mesmos” External link

midianews Friday, February 16, 2018 10:00:00 AM CET

Jean Yves Coquillat disse: "Nordahl Lelandais indicou [às autoridades] que matou a criança involuntariamente, regressou ao casamento, antes de levar o corpo para o maciço da Chartreuse. Para já não deu explicações sobre as causas da morte de Maëlys" External link

rtp Thursday, February 15, 2018 4:41:00 AM CET

Jean Yves Coquillat afirmou: "Os pais de Maëlys foram notificados em primeiro lugar. Estão a caminho. Nordahl Lelandais desejou por seu lado pedir desculpas" External link

rtp Thursday, February 15, 2018 4:41:00 AM CET

Jean Yves Coquillat afirmou: "Maëlys está morta, foi morta por Nordahl Lelandais" "Este foi um dia denso, stressante e muito emocional para todos, para o juiz de instrução, para os investigadores que não se pouparam a esforços. As condições atmosféricas não simplificaram a tarefa mas hoje podemos dar uma triste resposta aos pais" External link

rtp Thursday, February 15, 2018 4:41:00 AM CET

Synnøve Solemdal sa: - Det her var en skikkelig, skikkelig overraskelse. Dette er kjempestort. Jeg hadde troa på at jeg skulle komme tilbake, men at det skjedde så fort er digg, External link

dagbladet Friday, December 1, 2017 4:32:00 PM CET

Halvard Hanevold kommenterer (about Synnøve Solemdal): - Solemdal har vist potensial før, med blant annet gode stafetter. Det er veldig viktig for damestafetten at hun er tilbake så vi får oppreisning for stafetten i fjor, External link

dagbladet Friday, December 1, 2017 4:32:00 PM CET

Halvard Hanevold sier: - Det var helt rått. Hun grep muligheten og gjorde alt riktig, External link

dagbladet Friday, December 1, 2017 4:32:00 PM CET

Halvard Hanevold sier (about Synnøve Solemdal): - Det er en kjempeprestasjon. Hun leverte helt fantastisk skyting og et brukbart langrenn. Jeg har ikke sett noe liknende. Det nærmeste må være Tarjei Bø i Kontiolahti, da han nesten ikke hadde gått renn og tok fire medaljer. Men det har vært enda verre for Synnøve, External link

dagbladet Friday, December 1, 2017 4:32:00 PM CET

Halvard Hanevold sier: - Nja. Nei er svaret. Jeg gjør ikke det. Hun hadde full klaff med fullt hus denne gangen, men jeg tror det blir litt for tidlig. Vi må være tålmodige, jeg tror ikke vi skal forvente det helt ennå. Hun har fortsatt en del å gå på langrennsformen, External link

dagbladet Friday, December 1, 2017 4:32:00 PM CET

Most associated names

Daily number of articles in this category

Trend data not available for this selection.